- Alvoret, uroen og uforutsigbarheten krever klar tenkning og klok handling: For å fremme norske interesser, investere i verdiene og det globale rammeverket som skal sikre at rett går foran makt, sa utenriksminister Børge Brende (H), da han innledet sin utenrikspolitiske redegjørelse til Stortinget 1. mars.

Redegjørelsen var preget av det alvoret som Brende også la til grunn da han tidligere i år tok initiativ til debatt om veivalg i norske utenriks- og sikkerhetspolitikk.

- En dyster virkelighetsbeskrivelse må ikke komme i veien for en konstruktiv tilnærming, mente utenriks- og forsvarskomiteens leder på Stortinget, Anniken Huitfeldt (Ap), da hun innledet Stortingets debatt om utenriksministerens redegjørelse og spurte:

"Hvilken rolle kan, bør og skal Norge spille – det være seg å forebygge, bøte på eller på annen måte bidra til å løse mange av de utenrikspolitiske problemene og utfordringene?" 

Det var slike spørsmål også Danmarks regjering ønsket å se nærmere på da den sist høst utpekte ambassadør Peter Taksøe-Jensen, til å utrede dansk utenriks- og forsvarspolitikk. Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) uttalte i den forbindelse blant annet:

"For at skabe de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik iværksætter regeringen i dag en samlet udenrigspolitisk udredning. Målet er, at vi indenfor et halvt år får et samlet strategisk bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse udenfor landets grænser, samt hvordan vi i den forbindelse bedst fremmer danske interesser og værdier."

Utredningen, "Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid" (Taksøe-rapporten), ble lagt fram 1. mai og nettstedet Altinget.dk oppsummerer hovedkonklusjonen slik:

"Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være funderet i strategiske interesser og fokuseres på indsatser, hvor indsatsen gør en reel forskel."

I utredningens sammendrag kan vi lese at Taksøe-Jensen, "orakelet fra Dehli", mener Danmarks strategiske valg bør basere seg på en avveining av særlig tre hensyn, som vi kjenner igjen også fra norsk utenriks- og utviklingspolitisk debatt under dagens blåbå såvel som den foregående rødgrønne regjering:

• Interesser: Hvad står på spil for Danmark? Er der tale om en vital, meget vigtigt eller mindre vigtig national interesse? Er en dansk interesse truet af udviklingen? 

• Partnerskaber: Er der tale om en unik dansk eller en bredt delt interesse? Kan vi gøre det alene eller i partnerskaber med andre? Skal Danmark tage føringen? Eller kan vi overlade opgaven til vores partnere?
• Indfydelse: Kan vi gøre en forskel? Efterspørges særlige danske styrkepositioner, ekspertise eller erfaringer? 


Det framgår at "rapporten er et opplegg til den politiske debatten om fremtidens utenriks- og sikkerhetspolitikk og skal blant annet inngå i grunnlaget for de kommende forhandlinger om et nytt forsvarsforlik efter 2017 og en ny utviklingspolitisk strategi i 2016". Og når det gjelder utviklingspolitikken mener Taksøe-Jensen at "en sterkere kopling mellom utviklingssamarbeidet og danske interesser kan oppnås ved å fokusere innsatsen innenfor tre innsatsområder":

• Fremme bærekraftig vekst og utvikling
• Styrke innsatsen i land i skrøpelige situasjoner
• Forebygge flyktning- og migrasjonsstrømmer 

Og overfor avisa Politiken sier han dessuten at:

"Vi skal bruke bistanden som risikovillig kapital." 

- Det er mitt håp at utredningen kan legge opp til både folkelig og politisk debatt om hva Danmark skal prioritere i de neste 10-15 år og hvordan vi skal innrette oss og føre politikken ut i livet, skrev Taksøe-Jensen da han la fram sin utredning og debatten går. Det var også Brendes budskap da han her hjemme sparket igang debatten om "veivalg i norsk utenriks- og forsvarspolitikk" 1. mars, men uten en Taksøe-rapport som utgangspunkt.

- Kjøbmandslogik

- Dansk købmandslogik, ble tittelen på den danske utviklingsorganisasjonen IBIS' kommentar til Taksøe-rapporten og IBIS' generalsekretær Vagn Berthelsen fremhever at:

"Når jeg læser den spritnye engelske udviklingspolitik handler de strategiske mål om at styrke den globale fred og sikkerhed, om at håndtere krise situationer, fremme global velfærd og at eliminere ekstrem fattigdom. Taksøe ser de globale udviklingsmål som et eksportkatalog for danske virksomheder."

- Ja, firkantet sagt er #taksøe rapporten udtryk for en defensiv, nærig udenrigspolitik #købmandslogik, samtykker Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker ved Dansk institutt for internasjonale studier (DIIS), på Twitter. Generalsekretær Frans Mikael Jansen i Mellomfolkeligt Samvirke (Action Aid) frykter i en kommentar "kortsiktig sneversyn i Taksøes rapport" og utdyper det slik:

"Størrelsen af vores interesser skal ikke måles i hverken afstand eller økonomisk afkast. Det handler om den forskel, vi kan gøre for de mennesker, vi deler verden med."

- Danske interesser må ikke bli for snevre, advarer også generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen i Folkekirkens Nødhjælp og avisa Politiken oppsummerer de danske utviklingsorganisasjonenes syn slik:

- Tettere kobling mellom handels- og utviklingspolitikk er meget viktig

På Dansk Industri (DI) sine nettsider fremheves det at Taksøe-Jensen tar til orde for at "danske virksomheter får langt større innflytelse på utviklingspolitikken enn de har i dag" og DIs syn oppsummeres slik:

"Dansk udenrigspolitik har stor betydning for virksomhedernes muligheder på eksportmarkederne.  Samtidig spiller virksomhederne en afgørende rolle for at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.  Det er derfor positivt, at Taksøe-udvalgets udredning lægger op til at tænke erhvervsinteresser endnu mere ind i udenrigspolitikken."

Og til avisa Politiken sier underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, at han ser "riktig mange gode takter og mange gode anbefalinger" i Taksøe-rapporten. Han peker blant annet på at en "tettere kopling mellom handels- og utviklingspolitikken er meget viktig". Han liker også tanken om å fokusere på et utvalg blant FNs nye bærekraftsmål og utdypet det slik:

"Vi havde en stor konference 18. marts, hvor vi fokuserede på nogle af målene - de mål hvor vi mener, at vi har særligt gode forudsætninger for at gøre en forskel. Og det er især indenfor vand, bæredygtig energi, bæredygtig byudvikling og ligestilling."

- Inddrag den private sektor i udviklingsbistanden, er oppfordringen fra tidligere handels- og utviklingsminister Mogens Jensen (Sosialdemokratiet), som i en kommentar på Altinget.dk innleder slik:

"Der er behov for nytænke den måde, ikke-statslige aktører inden for blandt andet erhvervslivet og fagbevægelsen indgår i arbejdet med at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i ulandene."

Hvem sine interesser?

- Taksøe-Jensens rapport fortjener å bli lest i sin helhet, skriver Mikkel Vedby Rasmussen, som deltok i følgegruppen som bisto Taksøe-Jensen i hans arbeide, på nettstedet til Danmarks internasjonale nyhetsmagasin Ræson, men legger til: 

"Pointen med den slags rapporter er, at de ikke alene skal læses – de skal først og fremmest bruges til konkrete initiativer og politikker."

Han bidrar derfor med "brukerveiledning til Peter Taksøe-Jensens rapport", der han blant mener at "det er på tide å tenke seg om: Interesser eller verdier" og utdyper det slik:

"Da Peter Taksøe-Jensen i Politiken i januar 2016 satte diskussionen om interesser og værdier på dagsorden gjorde han alle forskere og klummeskrivere glade. For diskussionen om forholdet mellem interesser og værdier er så gammel som disciplinen international politik selv."

- Diskusjonen var klok, men ikke for alvor preget af konklusjoner, som man kunne handle på bakgrunn av, skriver han og forklarer Taksøe-Jensens perspektiv på interesser slik:

"I den brydningstid, som Taksøe-Jensen beskriver, er det blandt andet interesser, der brydes. Rusland har ikke de samme interesser som Danmark, hverken i Arktis, Østersøen eller i Syrien. Det må dansk politik tage højde for. Samtidig ved Taksøe-Jensen godt, at hverken udenrigs- eller forsvarsministeriet får flere penge lige foreløbigt. Derfor må Danmark også tage højde for, at vi ikke kan gøre alt alle steder, lyder Taksøe-Jensens argument. Det er således både dyrere og sværere at føre politik. Derfor må den til enhver tid sidende regering prioritere, mener Taksøe-Jensen. I Taksøe-Jensens øjne er interesser netop et prioriteringsinstrument."

Da må man trolig, som Lotte Folke Kaarsholm i den danske avisa Information sist lørdag, spørre hvem sine interesser den nye utenrikspolitikken skal tjene? Hun utdyper sitt spørsmål slik:

"Danmarks nye udenrigspolitiske rapport taler mere end 400 gange ialt om vores 'interesser'. Hvem dette 'vi', som rapporten henviser til, står der derimod ikke så meget om."

Og det er vel nettopp derfor IBIS' generalsekretær, Vagn Berthelsen, i sin kommentar til Taksøe-rapporten, fremhever at:

"Det springende punkt i Taksøes forslag handler om dansk interessevaretagelse. Det er ikke nyt, at dansk udenrigspolitik handler om dansk interessevaretagelse, men udviklingspolitikkens udgangspunkt må og skal være interessevaretagelse i bred forstand."

________________________________

Aktuelle lenker:

• Stortingets debatt om den utenrikspolitiske redegjørelsen, 11.03.16
• Utenrikspolitisk redegjørelse til Stortinget 2016, UD 01.03.16
• Veivalg i utenriks- og egeninteressepolitikken, rorg.no 22.02.16