Sivilsamfunnsstrategien fra 2000:

• Konkrete krav til danske NGO’er om folkelig forankring, utdrag fra Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene – herunder samarbejdet med de danske NGO’er, Danida 2000

Siste årsrapport fra dansk UD om folkelig forankring:

• Folkelig forankring, rapport fra dansk UD om de frivillige organisasjonenes folkelige forankring i 2004, 14.10.05

Debatt om folkelig forankring i Danmark:

• Mindre u-landsoplysning og flere indsamlinger - en farlig cocktail, Udtalelse fra Projektrådgivningens Styregruppe 22.11.05
• Hvad i alverden er problemet?!, af Mikkel Bak Sørensen og Sune Engel Rasmussen kampagnemedarbejdere og gadehververe for U-landsorganisationen Ibis, 11.10.05 
  De kaldes facere. Gadehververe. Unge mennesker, årgang starten-af-firserne. Samme logo på mappe og t-shirt. Kan tilbyde en masse tårevædede historier om verdens fattigdom og elendighed. Og en masse fikse udregninger. To kroner om dagen giver mad og medicin til en hel landsby! Det står selv i mappen. Bare stik dem dine kontooplysninger, så gør du verden til et bedre og mere retfærdigt sted.
• MS styrker sin folkelige forankring, brev fra MS til danske folketingsrepresentanter 03.11.04
  Mellemfolkeligt Samvirke øger sin folkelige forankring og vil inddrage nye målgrupper i den danske u-landsbistand
• Nytænk den folkelige forankring af bistandspolitikken, av Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, 23.10.04
  Det folkelige engagement i u-landspolitikken trænger også til et løft. Foreløbig er regeringen meget optaget af at stille krav til udviklingsorganisationernes medlemstal. Det er også væsentligt, men det er dog tankevækkende, at de politiske partier, der tilsammen har ansvaret for at administrere hele Danmarks husholdningsbudget, vel ikke har større folkelig forankring end de NGO’ere, der blot administrerer en beskeden andel af u-landsbistanden.
• Den politiske dagsorden, Uddrag af MS' styrelses skriftlige beretning til MS' repræsentantskabsmøde 2004, 21. april 2004
  Vi var og er betænkelige ved, at de mange dimensioner af folkelig forankring – sådan som de kommer til udtryk i strategien – nu er reduceret til et simpelt krav om flere medlemmer og bidragydere. 
• U-landsbistand - en folkesag! Kommentar fra Lars Udsholt (MS) til Finansministeriets budgetredegørelse om egenfinansiering af NGOernes u-landsbistand, 06.02.03 
  Lige fra begyndelsen har det været et særkende ved denne indsats, at mange danske folkelige organisationer har engageret sig dybt i u-landsarbejdet. Mens meget anden udenrigspolitik er forbeholdt diplomater og regeringer og foregår bag lukkede døre, er udviklingsbistand et område, hvor både regeringen og private folkelige organisationer er aktive. 
• Folkelig forankring i bistandsarbejdet, Af Ole Riis, Vietnam ajour 4/2003
  I forhandlingerne op til færdiggørelsen af ”En verden til forskel” var det på tale at gøre egenbetaling til en betingelse for at få Danida-midler. Det blev dog droppet. Der er altså intet direkte krav om at indsamle så og så meget. Men kravet om medlemstal er blevet fastholdt. Derfor ser vi, at rammeorganisationerne er blevet meget mere aggressive for at hverve medlemmer. 

Nyhetssaker om kutt i informasjonsstøtten i Danmark:

• En "stillhetens demonstrasjon" i København, rorg.no 06.10.05
• Harde tak om opplysningsarbeidet i Danmark, rorg.no 01.09.05